Nyheder 

Her kan du læse om alt nyt, der sker omkring
Brødrene Olsen's udgivelser.

Arkiv



NY SLAGSANG FOR DET DANSKE
HERREHÅNDBOLDLANDSHOLD

Ny slagsang for det danske Herrehåndboldlandshold

Brødrene Olsen tænder lyset for det danske herrehåndboldlandshold med en helt ny forrygende slagsang, som nok skal blive spillet en hel del i forbindelse med det kommende VM 2003, der foregår i Portugal. Titlen på sangen er "Vi tænder lyset", og den er skrevet af Jørgen Olsen. Noller har denne gang stillet sig i front og sunget for, mens Jørgen og landsholdet i baggrunden bakker op som et entusiastisk medlevende kor. Musikvideoen med brødrene Olsen og landsholdet får premiere på både DR og TV2 i forbindelse med miniturneringen LK Cup, der løber af staben i den kommende weekend. Kampene spilles i Helsinge, Farum og Valby Hallerne.

Brødrene Olsens nye single "Vi tænder lyset" udkommer den 13. januar 2003, og indeholder desuden en karaokeversion af sangen.