Nyheder 

Her kan du læse om alt nyt, der sker omkring
Brødrene Olsen's udgivelser.

Arkiv



FLOT OG POPULÆRT GENSYN MED BRØDRENE OLSEN

Stemningen var høj i salen blandt publikum i Forum Horsens og hos knap to millioner seerne hjemme i stuerne, da Brødrene Olsen i lørdags blev stemt ind på en flot 2. plads ved det danske Melodi Grand Prix. Ingen kunne være i tvivl om, at gensynet blev hilst velkomment – en varm og flot hyldest lød der i salen, da brødrene blev introduceret.

Publikum rejste sig spontant op, og man mærkede respekten. Den euforiske stemning fra deres store sejr i 2000 med ”Fly On The Wings Of Love” blev atter vakt til live, og publikum klappede flittigt med på dette års Olsen-bidrag: ”Little Yellow Radio”.

Nu har oplevelsen haft tid til at bundfælde sig – og de kan med stolthed over deres præstation og med glade forventninger se frem til, at et spritnyt Olsen-album ser dagens lys allerede den 28. februar. ”Our New Songs” hedder albummet med nyskrevne sange……..og naturligvis er ”Little Yellow Radio” også med.